Vanens psykologi

Vi er forudsigeligt irrationelle mennesker, der, selv om vi ved, hvad der er det rigtige at gøre, ikke gør det alligevel. Derfor skal vi forstå vanens psykologi, hvis vi vil arbejde strategisk med at udskifte dårlige arbejdsvaner med gode, mener en adfærdsdesigner.

Vi er forudsigeligt irrationelle mennesker, der, selv om vi ved, hvad der er det rigtige at gøre, ikke gør det alligevel. Derfor skal vi forstå vanens psykologi, hvis vi vil arbejde strategisk med at udskifte dårlige arbejdsvaner med gode, mener en adfærdsdesigner.

Forestil dig en arbejdsdag, hvor intet sidder på rygraden.

Du starter morgenen med at overveje helt forfra, hvad du har aftalt med svendene – hvem der skal hvorhen, hvilke opgaver der er prioriteret, og hvad det egentlig er, du har lovet kunden. Al den automatiserede adfærd, du og dine medarbejdere normalt driver virksomheden med, er pist væk, så I må genopfinde selv simple arbejdsgange denne morgen.

Mon ikke alle ville være ret udmattede inden frokost?

Det er værd at reflektere over, hvor stor en del af en virksomheds succes i virkeligheden skyldes gode arbejdsvaner, mener adfærdsdesigner Henrik Dresbøll, der er forfatter til bøgerne ’Få det til at ske – fra intention til handling’ og ’Det første skridt: 200 måder at få ting til at ske’, der begge handler om at skabe gode rutiner i praksis.

- De fleste af vores gode arbejdsvaner er usynlige mikrohandlinger, vi ikke tænker over. Derfor glemmer vi, hvor stor forskellen er på gode og dårlige arbejdsvaner.

- Hvordan møder man ind på arbejdet, hvordan taler man sammen, hvordan planlægger man opgaverne og følger op? Og hvor mange automatiserede bevægelser foretager man hver dag på præcis det rigtige tidspunkt og præcis den rigtige måde?

Det meste foregår næsten skjult i det ubevidste sind. For vaner er netop til for, at vi kan slippe for at tænke hele tiden, forklarer Henrik Dresbøll.

Det er ikke nemt at ændre indgroede vaner. Men ligesom en elefant skal spises i små bidder, skal vaner også ændres lidt ad gangen. Så begynd i det små - og ros forandringerne. Illustration Camilla Ludvigsen

- Men resultatet er meget synligt. Hvis arbejdsvanerne er gode, så vil man opleve, at konflikterne bliver lidt mindre, kommunikationen bliver lidt bedre, der bliver arbejdet lidt mere effektivt, der bliver begået færre fejl, og der er færre ulykker.

Den professionelle og amatøren

Henrik Dresbøll har fornyelig fået malet køkkenet derhjemme af en virkelig dygtig maler. Hun var tydeligvis udstyret med gode arbejdsvaner, fortæller han.

- Hun kunne fuldstændig målrettet og uden at betænke sig dække hele rummet af med præcise kanter på to timer. Det er jo sindssygt rutineret, og noget vi selv kunne have brugt en hel weekend på.

- Når hendes adfærd har så mange gode rutiner i sig, som hun blot kan læne sig ind i, så er det udfaldsrum, hun til sidst har for at kunne lave perfekt finish også meget større end vores. For vi ville jo være trætte af at tape det hele af allerede, inden vi kom i gang med en pensel. Deri ligger forskellen på den professionelle og amatøren, siger adfærdsdesigneren.

Springet fra sofaen og ned i løbeskoene

De fleste malermestre kender alt til at tale for døve ører, når de formaner deres svende og lærlinge om at udskifte en dårlig arbejdsvane med en god.

● Husk nu at rydde op, inden I går!

● Dæk ordentligt af fra starten, så vi slipper for bøvl senere!

● Tjek altid opgaven én gang ekstra, før du går i gang!

● Brug nu det rigtige værktøj i stedet for det, der lige ligger nærmest!

● Tal med kunden, hvis noget er uklart – lad være med at gætte!

De færreste lykkes med at springe fra sofaen og ned i løbeskoene. Det tager mellem to måneder og helt op til et år at ændre en indgroet vane. Illustration Camilla Ludvigsen.

Hvis man som mester frustreres over, at ens medarbejdere ikke med det samme retter ind af sig selv, så har man måske overset, at vi er forudsigeligt irrationelle mennesker, der, selv om vi ved, hvad der er det rigtige at gøre, ikke gør det alligevel, understreger Henrik Dresbøll.

- Hvis vi alene forlader os på fornuft, motivation og vilje, når vi vil ændre vaner, så opdager vi, at de alle tre svinger på dagen. For vi skal bede vores hjerne om at gøre noget andet, end den plejer, hvilket er mod dens natur.

- Det er derfor, at springet fra sofaen og ud i løbeskoene er meget længere, end man lige regner med. Men hvis den nye vane består i en lille handling, som er nem at udføre og som føles godt i kroppen med det samme, er det straks en anden snak, siger Henrik Dresbøll.

Giv en mikro-gevinst

Lad os sige, du har en lærling, som har den uvane at efterlade pladsen i et syndigt rod. Hvordan designer du en mikrohandling til den unge, som fører til en ny god vane? Mon det vil virke at sige, ’du skal altså rydde hele pladsen op hver dag, inden du går hjem’?

Henrik Dresbølls forslag er, at du i stedet designer en meget mindre handling, som kan klares på to minutter, men som alligevel skaber synlig orden – og derfor føles godt.

’Stil penslerne i spanden og rul afdækningen sammen, før du går’.

- Når handlingen er let, tydelig og giver en øjeblikkelig gevinst, bliver den noget, man har lyst til at gentage. Dopamin-belønningen kommer helt af sig selv, og der sker det, at lærlingen opnår en følelse af kontrol. Og nu kommer motivationen til at gentage succesen, siger Henrik Dresbøll.

For at ændre en vane - og altså begynde på en ny og bedre - er det vigtigt at forstå deres psykologi. Det handler blandt andet om gentagelse. Illustration Camilla Ludvigsen.

Feedback og anerkendelse

Det er bemærkelsesværdigt, hvor få virksomheder der arbejder strategisk med at optimere arbejdsvanerne, når vi nu ved, hvor meget de betyder for bundlinjen, mener han.

- Hvis vi vil ændre vaner, må vi først forstå deres psykologi. Den magiske regel for forandring er ikke at levere det perfekte resultat i dag, men at gentage den rigtige handling i morgen. At erstatte en dårlig vane med en god handler ikke om viljestyrke, men om gentagelse – igen og igen – af adfærd, der giver mening og skaber resultater.

Mennesker er dybt afhængige af umiddelbar belønning, understreger Henrik Dresbøll.

- Se bare på vores forhold til mobiltelefonen. Bip bip, siger den, og så kan vi ikke modstå trangen til at tjekke ind på de sociale medier.

- Det er et adfærdsmønster, der for mange har så godt fat, at fraværet af telefonen skaber reel uro. For uden telefonen mangler vi adgang til vores belønningssystem.

- Pointen er ikke, at arbejdslivet skal ligne sociale medier. Men hvis vi systematisk arbejder med små, gentagelige handlinger og kobler dem til tydelig feedback og anerkendelse, er vi på sporet af at skabe nye gode arbejdsvaner, siger Henrik Dresbøll.

Forbindelser i hjernen

Vaner bliver til på den samme måde næsten uanset, hvad det er for vaner, vi taler om, fortæller neuroaffektiv psykolog Susan Hart og forklarer, at hjernen lærer på nogle forskellige måder:

- Der er noget, vi lærer kognitivt ved at regne ting ud. Der er noget, vi lærer motorisk gennem gentagelser og bevægelser. Og der er noget, vi lærer emotionelt gennem følelser og relationer.

Men på tværs af det hele gælder ét grundlæggende princip. På engelsk hedder det:

Neurons that fire together, wire together.

På dansk betyder det, at når de samme nerveceller aktiveres igen og igen på samme tid, så bliver forbindelsen mellem dem stærkere og stærkere. Hjernen ’lærer’, at de hører sammen.

Behag og ubehag

Gentagne handlinger, tanker og reaktioner bliver gradvist automatiske, pointerer Susan Hart.

- Det er sådan, vaner opstår, og det er også sådan, vi bliver dygtige til noget, når vi har udviklet en god vane.

- Men hvis vi vil ændre en vane, så bliver vi nødt til at respektere et andet princip, der er lige så grundlæggende som princippet om ’gentagelse’:

Hjernen er i bund og grund bygget op omkring ’behag og ubehag’. Vi søger det, der føles rart. Og vi undgår det, der føles svært, ubehageligt eller krævende. Det ligger dybt i os allerede fra fødslen.

- Det er derfor, at overspringshandlinger – som er en af de dårligste arbejdsvaner, vi har -er så udbredte, mener Susan Hart.

- Overspringshandlinger handler sjældent om dovenskab. De handler om, at hjernen automatisk tager den letteste vej, hvor der ikke er tidsmæssigt, følelsesmæssigt eller socialt pres.

Vi lærer tingene på forskellilge måder. Noget forstår vi med hjernen, andet skal vi lære motorisk - ved at gøre tingene og bevægelserne igen og igen. Som at lære at cykle eller gå på line. Illustration Camilla Ludvigsen.

Gode vaner handler om balance

Men heldigvis har hjernen også et andet system, som er det præfrontale område, fortæller Susan Hart.

- Det er dér, hvor vi adskiller os fra dyrene ved at være i stand at gøre noget, selvom vi ikke har lyst. Vi kan sige, ’det her gør jeg, fordi det er klogt. Det her lader jeg være med, selvom det frister.’ Det område i hjernen er civilisationens system. Det er grunden til, at vi møder på arbejde og overholder aftaler og deadlines.

Men mennesket er ikke perfekt -og heller ikke det præfrontale område i hjernen er perfekt, fortæller Susan Hart.

- Hvis det bliver for svagt, bliver vi styret af impulser. Hvis det bliver for stærkt, bliver vi rigide og overkontrollerende. Derfor handler udviklingen af gode vaner i virkeligheden om balance. Der er en fin balance mellem lyst og pligt, mellem ens egen interesse og fællesskabet og mellem frihed og ansvar.

- Vi er nødt til nogle gange at gøre noget, vi ikke har lyst til, fordi det er det rigtige at gøre. Men vi skal heller ikke leve i konstant selvkontrol, siger Susan Hart.

Arbejdsglæde: Gør det rigtigt første gang

Hos Malermester Björn Forsberg arbejder de ansatte bevidst med gode arbejdsvaner. For uden gode arbejdsvaner, ingen virksomhed. Gode vaner er nøglen til succes, lyder det.

Uden gode arbejdsvaner, ingen virksomhed. Gode arbejdsvaner gør det lettere at tiltrække gode medarbejdere og fastholde dem. Gode arbejdsvaner har stor betydning og er nøglen til succes.

Så meget tillægger entreprisechef Claus Spaabæk fra Malermester Björn Forsberg gode vaner i virksomheden, som har hovedkontor i Vordingborg. Malervirksomheden beskæftiger sig primært med 18.000 flyttelejligheder og store entrepriser på det meste af Sjælland.

- Når jeg er ude på pladserne i de store entrepriser, snakker jeg rigtig meget med de ansatte, hvis jeg ser, at de gør noget uhensigtsmæssigt. Så tager vi en snak om, hvordan arbejdet kan udføres mere hensigtsmæssigt. For eksempel at de skal bruge materialehejsen, i stedet for at slæbe materialerne op på 4. sal, som er skadeligt for deres kroppe. Det handler om ikke at bruge kroppen og tiden forkert. Malerfaget er et hårdt fag, så der er ingen grund til ikke at passe på os selv, siger han.

Det er os som ledere, der skal beslutte og prioritere det, hvis medarbejderne skal have afprøvet nye arbejdsmetoder. For i en presset hverdag, tager de ikke selv initiativ til at gøre noget andet, end de altid har gjort, fastslår entreprisechef Claus Spaabæk. Foto Søren Hytting.

For selvom vi mennesker godt ved, hvad vi burde gøre, så er vi dygtige til ikke at gøre det alligevel. Det kan være, at der ikke bliver afdækket effektivt nok.

- Især på de store pladser, er der rigtig meget sprøjtearbejde, og her nytter det ikke ikke at dække ordentligt af. For det er dobbelt så stort arbejde at rense sprøjtestøv og spartelmasse af de nye vinduer. Ved at dække ordentligt af, bliver du belønnet med veludført arbejde, konkluderer entreprisechefen hos Björn Forsberg.

Gode vaner krav til hovedentreprenører

De gode arbejdsvaner bruges også overfor hovedentreprenørerne. Der bliver altid støvsuget i områderne, hvor Malermester Björn Forsberg entrérer.

- Det er os malere, der har allermest brug for, at der er rent af alle håndværkere. Og det giver bare et sjovere arbejdsmiljø, at man ikke skal kæmpe med andre. Derfor bruger vi det også overfor hovedentreprenørerne: Der er ikke klart til os, hvis der ikke er støvsuget.

- Og vores egne folk har vænnet sig til, at det er et vilkår, at de selv skal støvsuge og holde rent. Ingen håndværkere kan forsvare, at der ikke skal støvsuges. Det slår vi altid fast på det første byggemøde i en entreprise – og så kan hovedentreprenørerne godt forstå vores holdning, fortæller Claus Spaabæk.

DNA med stige og afdækning

På arbejdspladsen med 100 ansatte, er det Claus Spaabæks erfaring, at ikke alle er lige gode til at lytte. Men ofte finder de stille og roligt ud af, at gode arbejdsvaner virker.

- Nogle gange – jeg har selv oplevet det – når der sættes tapet op, så stilles stigen bagved, i stedet for at sætte den hen, hvor den skal bruges næste gang. Du får i hvert fald mange ekstra løft, når stigen skal flyttes to gange, i stedet for én. Når de ansatte først arbejder med det, så giver det mening, forklarer Claus Spaabæk.

Hver gang en ny plads starter op, tager holdet en snak om de gode vaner som brugen af stiger, afdækningen, og at de skal huske at bruge hejsen.

- Svendene skal hos os føle, at vi interesserer os for, at de har det godt. Der skal laves en APV under alle omstændigheder – og vores ambition er, at vi har et godt arbejdsmiljø. Og det synes jeg, vi lykkes med, siger entreprisechefen.

Konservativt fag, lederansvar

Vi er jo et meget konservativt fag, påpeger Claus Spaabæk. Derfor skal nye vaner virke indenfor meget kort tid, ellers tror malerne ikke rigtig på det.

- Vi ved jo, at mange gode vaner ikke kan implementeres på to minutter. Og problemet er, at malerne mister tålmodigheden, i stedet for at teste noget nyt i et par dage. Grundholdningen er, at vi skal gøre præcis, som vi altid har gjort, fordi hverdagen er for presset til at afprøve nye metoder, siger han og fortsætter:

- Så skal det prioriteres, er det uden tvivl et ledelsesansvar. Vi skal sørge for og beslutte, hvis nye værktøjer og metoder skal prioriteres og implementeres.

Derfor har ledelsen i Malermester Björn Forsberg også besluttet, at alle formænd skal erfaringsudveksle gode arbejdsvaner i 2026. Mange af svendene møder ikke hinanden, da de er på forskellige byggepladser. For det kan være, at det der virker godt på en byggeplads, også gør det på en anden.

Mikrohandlinger gør en forskel

Claus Spaabæk nikker genkendende til, at med gode arbejdsvaner bliver konflikterne mindre, kommunikationen lidt bedre, der bliver arbejdet mere effektivt og der bliver begået færre fejl.

- Det er en større tilfredsstillelse ikke at bøvle for meget. Det er dræbende at skulle tilbage og gøre rent, fordi man ikke fra start har dækket ordentligt af. Følelsen af at gøre det rigtige første gang, giver en enorm arbejdsglæde. Det er jeg ikke i tvivl om, konstaterer han.

Og selv mikrohandlinger giver gevinst. På en plads, hvor der skal slutmales, har tømreren dækket gulvet af. Men der mangler lige to centimer ud til fodlisten. Og det skal dækkes af. For eksempel ved at trække et stykke tæppe med rundt. Ellers kommer bygherren efter tre uger og har opdaget malerstænk på de to centimeter. Her er tæppet én mikrohandling, der gør en forskel.

Vigtig feedback og anerkendelse

Ledelsen i malerfirmaet er bevidst om at give feedback og anerkendelse.

- Vi påtaler, hvis tingene ikke er helt som forventet, men vi er også gode til at melde ind på den gode tilstand på de enkelte pladser og til de enkelte svende. Vi er ærlige – uanset om det er positivt eller negativt. Vi kan jo alle godt lide feedback og anerkendelse. Det er jo en ret stor motivationsfaktor, siger Claus Spaabæk.

Gode vaner = godt arbejdsmiljø

Malermester Pauli Johansen i Frederikshavn forbinder gode arbejdsvaner med et godt arbejdsmiljø. Sammen med de to til tre svende taler han åbent om de gode vaner, og hvad der er godt for den enkelte.

Vi mennesker er så tilpas dovne, at vi gør alt for ikke at gøre arbejdet sværere, end det er. Sådan siger malermester Pauli Johansen fra Frederikshavn med to-tre svende. Sammen med de ansatte prøver han at finde de værktøjer og materialer, der gør det nemmere at arbejde, og på den måde opstår de gode arbejdsvaner.

- Jeg værdsætter mine medarbejdere, og vi snakker om tingene. De kan derfor sige til og fra. Er der en, der ikke kan lide at arbejde i højderne, så må jeg op på stigen. Og der er da situationer, hvor vi tager os selv i, at vi ikke gør det, vi burde. Det kan være, at vi strækker eller bukker os, i stedet at gå tilbage og hente stigen – eller vi igen står med en for stor bøtte med maling, siger Pauli Johansen og fortsætter:

- Men fordi mange af de arbejdsprocesser, vi har i malerfaget, er nedslidende, så prøver vi at huske hinanden på at gøre tingene mest hensigtsmæssigt. Husker vi at tage knæpuder på? Husker vi at mærke os selv?

Pauli Johansen og de ansatte har et tæt forhold og kender til hinandens børnebørn og øvrige familie, fritidsinteresser og livssituationer. Hver morgen mødes de og sludrer lidt om den orange mand, vind og vejr, og hvad de har oplevet. De kigger hinanden i øjnene og spørger, hvordan det går. Viser interesse og nærvær i øjenhøjde.

- Fordi vi altid har en god og tæt dialog, så føler jeg ikke, at jeg taler for døve ører om gode arbejdsvaner eller en dårlig vane, der skal ændres. Som nævnt skal mine ansatte sige, hvilke værktøjer og produkter, de vil arbejde med – uanset om de er lidt dyrere, fortæller Pauli Johansen.

Når der er unge i virksomheden, kan det være, at de mangler lidt erfaring i planlægningen af arbejdet. Så må vi lige fortælle, at de skal huske at slibe og vaske færdigt, før de begynder at grunde.

- For mig kommer de gode vaner med erfaringen, siger den nordjyske malermester.

Svesken på disken

Pauli Johansen er bevidst om på ingen måde at have en gammeldags, dikterende og altvidende attitude overfor medarbejderne. Han mener selv, han er en moderne mester, der er i god dialog med de ansatte, ligesom han er det med kunder og kolleger i branchen.

- Når vi skal italesætte de gode arbejdsvaner, vil jeg gerne have, at alle bidrager med en positiv energi – også selvom vi ikke er enige om alting. Vi skal jo løbende lave vores APV. Her sætter vi os uden vores telefoner med en pose rundstykker – og er det noget siden sidst? Det er det sjældent, fordi vi tager tingene løbende. Vi går efter svesken på disken, siger Pauli Johansen.

Vær din egen sikkerhedsrepræsentant

Malermesteren tror på at for at levere et godt stykke malerarbejde – og have gode arbejdsvaner – skal der være de rigtige værktøjer og de rette erfaringer.

- Hvor meget af min virksomheds succes skyldes dybest set gode vaner? Svendene skal have den forudsætning, at de får løn og oplever ordentlighed. Alle skal have psykisk tryghed. Alle leverer bedst, hvis de har det godt både fysisk og psykisk, siger Pauli Johansen.

Er der en af medarbejderne, der i en periode døjer med armen eller skulderen, så rullespartler de andre lidt mere.

- Jeg har selv en lille diskusprolaps i nakken. Vi har den gode arbejdsvane, at vi altid deler “lorteopgaverne”. Jeg ved godt, at jeg som arbejdsgiver skal tjekke for eksempel alle stiger, men jeg lærer også mine ansatte at være deres egen sikkerhedsrepræsentant. Er der problemer med en lampe eller en stige, så stil den væk, konkluderer han.

Behandl andre som….

For Pauli Johansen er god kommunikation i virksomheden vigtigt. Både med og mellem de ansatte, men også på byggepladser med andre håndværkere.

- Det nytter jo ikke, at maleren, tømreren og elektrikeren sidder i hver deres bil og drikker kaffe. Kom ud og få en snak om renoveringen af lejlighederne. Hvad skal I lave? Kommer I til at gå i vejen for os i dag? Det er også en god arbejdsvane, påpeger han.

Lige så indgroet som at børste tænder morgen og aften, så bliver der altid dækket af inden, der bliver malet – og når de går, efter arbejdet er færdigt, så er der ryddet op og støvsuget. Og undervejs er der også ryddeligt, så det altid ser pænt ud, hvis kunden kommer forbi.

- Det er jo bare sådan det er. Vi rydder op efter os selv – og vasker pensler på lageret og aldrig hos kunden. Mottoet er, at vi behandler andre, som vi gerne selv vil behandles, siger Pauli Johansen.

Bruger humor meget

Holder I pause nu igen? Vi bruger meget humor på arbejdspladsen.

Pauli Johansen fortæller, at han selv er kendt for at kunne sige alt til alle mennesker – med et smil på læben.

- Vi driller hinanden. Det er vores måde at anerkende hinanden på. En frisk og kæk bemærkning åbner mange døre. Selvfølgelig skal de også anerkendes for deres gode arbejde, siger Pauli Johansen.

Samtidig lærer de ansatte, at de skal behandle kunderne, som de ville gøre hjemme hos dem selv. For så er det nemmere at sælge deres timer igen. Vær professionel. Behandle det unge par, der får malet for 5.000 kroner lige så godt, som direktøren, der skal have maler for en halv million kroner.

- Jo dygtigere medarbejderne er, jo mere tilfredse de og kunderne er, jo nemmere er det at sælge deres timer igen. Så gode vaner kan altid betale sig, fastslår Pauli Johansen.

Struktur gør det nemt for alle

Malermester Lone Lohse fra Malerfirmaet Lone Lohse ApS er selv et strukturmenneske – og derfor har hun fra start haft sine grundprincipper om gode arbejdsvaner, som de 11 ansatte trives med.

Malermester Lone Lohse er et strukturmenneske, og siger selv, at hun elsker at få ting sat i kasser. Derfor er der nogle grundprincipper på værkstedet, som de 11 ansatte, har som gode arbejdsvaner.

Da hun etablerede virksomheden i 2021, nævnte hendes mand, der selv er håndværksmester, at han brugte en tavle til at få overblik over de ansatte og opgaverne. Men hun sagde, at hun havde det i sit hoved. Det kunne hun ikke. Foto Brian Rasmussen.

Når alt har sin faste plads, så er det nemt for alle. Når de kommer hjem på værkstedet, så ved de, hvor de skal sætte materialer og værktøj. Vi har også en tavle, hvor vi skriver, når vi tager stiger eller en støvsuger, så alle ved, hvor de er. Det gav lidt udfordringer i starten, men nu synes alle, det er smart, siger Lone Lohse, der driver Malerfirmaet Lone Lohse ApS i Viborg, der hovedsageligt har private kunder og samarbejder med andre håndværkere om forsikringsskader.

Men hun erkender, at det tager tid at vænne sig til nye redskaber. I efteråret blev der indkøbt et Exoskelet – og det er svært at få gang i det. Hun kender det med, at vi som mennesker godt ved, hvad der er det rigtige at gøre, men ikke får gjort det alligevel.

De ansatte er jo vant til at gøre tingene på deres måde. Som de plejer. Her skal jeg som leder afsætte tiden til, at vi lærer at bruge det. Medarbejderne skal også gøre tingene på deres måde, der fungerer for dem, så længe resultatet er ens hver gang, siger hun.

Der er ikke lige tid til at sætte sig ind i det. Men ofte tager det ikke så langt tid, som man tror at få en ny vane, og belønningen kommer, når bøvlet i arbejdsopgaven bliver mindre. Men man skal lige over barrieren med, at man føler, at man selv ved, hvad der er bedst, fortsætter hun.

en jeg kunne ikke have det i mit hoved og måtte spørge: Hvad var det nu, du sagde med den tavle? Og i dag er alle i virksomheden glade for det overblik, tavlen giver. De har også informationer på en app på telefonen, men her får de overblikket over, hvor de andre er, siger Lone Lohse.

Selvkørende medarbejdere

Lone Lohse har lige selv været tre uger i Australien, hvor de ansatte selv har kørt forretningen. Hendes ledelsesstil har altid været, at hun har sat rammen, og så har medarbejderne frihed til at løse opgaverne.

Fordi vi har gode arbejdsvaner, så har de ansatte taget ansvar og løst opgaverne. For mig er det vigtigt at give medarbejderne ansvar, fordi de ved, hvad der skal til. Nogle er måske bedre til at planlægge end andre, men de er gode til at hjælpe hinanden – og også til hverdag løser de gerne tingene selv, fortæller hun og fortsætter:

-Der var da også en, der sagde: Hvad nu hvis der sker en fejl, mens du er i Australien? Mit svar var, at det lige så godt kunne ske, når jeg er hjemme. Og så løser de det. Jeg har en medarbejdergruppe, der gerne vil hjælpe hinanden. Om det er registrering i app’en eller noget andet.

Husk nu sikkerhedssko

Generelt oplever Lone Lohse, at medarbejderne lytter, når hun har forslag til at ændre en dårlig arbejdsvane til en god. Når bare tingene bliver sagt ordentligt, og der er rationale i det, der ændres. Det skal være noget, der hjælper alle.

Heldigvis har vi både en arbejdsmiljørepræsentant og en tillidsmand, der ofte tager teten og generelt bakker op. Det kan være, at vi skal stramme op og konsekvent bruge sikkerhedssko. Så er det rart at sikkerhedsrepræsentanten hjælper med, at medarbejderne forstår, at det er en lovgivning, der gælder. Og både de og jeg får bøder, hvis ikke de bruger sikkerhedssko. Der blev prikket til medarbejderne – og nu bruger alle deres sikkerhedssko, siger Lone Lohse, der går meget op i en god dialog, når vanerne skal ændres, forklarer hun.

Sikkerhedsrepræsentanten kan også finde på at gå alle stiger igennem og få sat mærkater på dem.

Gode vaner giver succes

Lone Lohse er ikke i tvivl om, at de gode arbejdsvaner giver succes i virksomheden. Når hun skal beskrive en opgave for medarbejderne, behøver hun ikke nævne, at der skal dækkes af eller hullerne i vægge og lofter skal udbedres. For det er en indgroet vane.

Medarbejderne har en god arbejdsmoral, og man kan aldrig spørge om noget forkert. Kommunikationen er åben og god. Og jeg kan se, at jeg har medarbejdere, der er søde, positive, glade og imødekommende. Det får jeg også at vide af kunderne. Og ros og anerkendelse giver jeg straks videre til medarbejdere – for vi ved alle, at det er dejligt at få ros. Alle skal vide det, når kunderne sætter pris på vores arbejde. Det løfter os alle, siger Lone Lohse.