Vanens psykologi
Vi er forudsigeligt irrationelle mennesker, der, selv om vi ved, hvad der er det rigtige at gøre, ikke gør det alligevel. Derfor skal vi forstå vanens psykologi, hvis vi vil arbejde strategisk med at udskifte dårlige arbejdsvaner med gode, mener en adfærdsdesigner.
Vi er forudsigeligt irrationelle mennesker, der, selv om vi ved, hvad der er det rigtige at gøre, ikke gør det alligevel. Derfor skal vi forstå vanens psykologi, hvis vi vil arbejde strategisk med at udskifte dårlige arbejdsvaner med gode, mener en adfærdsdesigner.
Forestil dig en arbejdsdag, hvor intet sidder på rygraden.
Du starter morgenen med at overveje helt forfra, hvad du har aftalt med svendene – hvem der skal hvorhen, hvilke opgaver der er prioriteret, og hvad det egentlig er, du har lovet kunden. Al den automatiserede adfærd, du og dine medarbejdere normalt driver virksomheden med, er pist væk, så I må genopfinde selv simple arbejdsgange denne morgen.
Mon ikke alle ville være ret udmattede inden frokost?
Det er værd at reflektere over, hvor stor en del af en virksomheds succes i virkeligheden skyldes gode arbejdsvaner, mener adfærdsdesigner Henrik Dresbøll, der er forfatter til bøgerne ’Få det til at ske – fra intention til handling’ og ’Det første skridt: 200 måder at få ting til at ske’, der begge handler om at skabe gode rutiner i praksis.
- De fleste af vores gode arbejdsvaner er usynlige mikrohandlinger, vi ikke tænker over. Derfor glemmer vi, hvor stor forskellen er på gode og dårlige arbejdsvaner.
- Hvordan møder man ind på arbejdet, hvordan taler man sammen, hvordan planlægger man opgaverne og følger op? Og hvor mange automatiserede bevægelser foretager man hver dag på præcis det rigtige tidspunkt og præcis den rigtige måde?
Det meste foregår næsten skjult i det ubevidste sind. For vaner er netop til for, at vi kan slippe for at tænke hele tiden, forklarer Henrik Dresbøll.

- Men resultatet er meget synligt. Hvis arbejdsvanerne er gode, så vil man opleve, at konflikterne bliver lidt mindre, kommunikationen bliver lidt bedre, der bliver arbejdet lidt mere effektivt, der bliver begået færre fejl, og der er færre ulykker.
Den professionelle og amatøren
Henrik Dresbøll har fornyelig fået malet køkkenet derhjemme af en virkelig dygtig maler. Hun var tydeligvis udstyret med gode arbejdsvaner, fortæller han.
- Hun kunne fuldstændig målrettet og uden at betænke sig dække hele rummet af med præcise kanter på to timer. Det er jo sindssygt rutineret, og noget vi selv kunne have brugt en hel weekend på.
- Når hendes adfærd har så mange gode rutiner i sig, som hun blot kan læne sig ind i, så er det udfaldsrum, hun til sidst har for at kunne lave perfekt finish også meget større end vores. For vi ville jo være trætte af at tape det hele af allerede, inden vi kom i gang med en pensel. Deri ligger forskellen på den professionelle og amatøren, siger adfærdsdesigneren.
Springet fra sofaen og ned i løbeskoene
De fleste malermestre kender alt til at tale for døve ører, når de formaner deres svende og lærlinge om at udskifte en dårlig arbejdsvane med en god.
● Husk nu at rydde op, inden I går!
● Dæk ordentligt af fra starten, så vi slipper for bøvl senere!
● Tjek altid opgaven én gang ekstra, før du går i gang!
● Brug nu det rigtige værktøj i stedet for det, der lige ligger nærmest!
● Tal med kunden, hvis noget er uklart – lad være med at gætte!

Hvis man som mester frustreres over, at ens medarbejdere ikke med det samme retter ind af sig selv, så har man måske overset, at vi er forudsigeligt irrationelle mennesker, der, selv om vi ved, hvad der er det rigtige at gøre, ikke gør det alligevel, understreger Henrik Dresbøll.
- Hvis vi alene forlader os på fornuft, motivation og vilje, når vi vil ændre vaner, så opdager vi, at de alle tre svinger på dagen. For vi skal bede vores hjerne om at gøre noget andet, end den plejer, hvilket er mod dens natur.
- Det er derfor, at springet fra sofaen og ud i løbeskoene er meget længere, end man lige regner med. Men hvis den nye vane består i en lille handling, som er nem at udføre og som føles godt i kroppen med det samme, er det straks en anden snak, siger Henrik Dresbøll.
Giv en mikro-gevinst
Lad os sige, du har en lærling, som har den uvane at efterlade pladsen i et syndigt rod. Hvordan designer du en mikrohandling til den unge, som fører til en ny god vane? Mon det vil virke at sige, ’du skal altså rydde hele pladsen op hver dag, inden du går hjem’?
Henrik Dresbølls forslag er, at du i stedet designer en meget mindre handling, som kan klares på to minutter, men som alligevel skaber synlig orden – og derfor føles godt.
’Stil penslerne i spanden og rul afdækningen sammen, før du går’.
- Når handlingen er let, tydelig og giver en øjeblikkelig gevinst, bliver den noget, man har lyst til at gentage. Dopamin-belønningen kommer helt af sig selv, og der sker det, at lærlingen opnår en følelse af kontrol. Og nu kommer motivationen til at gentage succesen, siger Henrik Dresbøll.

Feedback og anerkendelse
Det er bemærkelsesværdigt, hvor få virksomheder der arbejder strategisk med at optimere arbejdsvanerne, når vi nu ved, hvor meget de betyder for bundlinjen, mener han.
- Hvis vi vil ændre vaner, må vi først forstå deres psykologi. Den magiske regel for forandring er ikke at levere det perfekte resultat i dag, men at gentage den rigtige handling i morgen. At erstatte en dårlig vane med en god handler ikke om viljestyrke, men om gentagelse – igen og igen – af adfærd, der giver mening og skaber resultater.
Mennesker er dybt afhængige af umiddelbar belønning, understreger Henrik Dresbøll.
- Se bare på vores forhold til mobiltelefonen. Bip bip, siger den, og så kan vi ikke modstå trangen til at tjekke ind på de sociale medier.
- Det er et adfærdsmønster, der for mange har så godt fat, at fraværet af telefonen skaber reel uro. For uden telefonen mangler vi adgang til vores belønningssystem.
- Pointen er ikke, at arbejdslivet skal ligne sociale medier. Men hvis vi systematisk arbejder med små, gentagelige handlinger og kobler dem til tydelig feedback og anerkendelse, er vi på sporet af at skabe nye gode arbejdsvaner, siger Henrik Dresbøll.
Forbindelser i hjernen
Vaner bliver til på den samme måde næsten uanset, hvad det er for vaner, vi taler om, fortæller neuroaffektiv psykolog Susan Hart og forklarer, at hjernen lærer på nogle forskellige måder:
- Der er noget, vi lærer kognitivt ved at regne ting ud. Der er noget, vi lærer motorisk gennem gentagelser og bevægelser. Og der er noget, vi lærer emotionelt gennem følelser og relationer.
Men på tværs af det hele gælder ét grundlæggende princip. På engelsk hedder det:
Neurons that fire together, wire together.
På dansk betyder det, at når de samme nerveceller aktiveres igen og igen på samme tid, så bliver forbindelsen mellem dem stærkere og stærkere. Hjernen ’lærer’, at de hører sammen.
Behag og ubehag
Gentagne handlinger, tanker og reaktioner bliver gradvist automatiske, pointerer Susan Hart.
- Det er sådan, vaner opstår, og det er også sådan, vi bliver dygtige til noget, når vi har udviklet en god vane.
- Men hvis vi vil ændre en vane, så bliver vi nødt til at respektere et andet princip, der er lige så grundlæggende som princippet om ’gentagelse’:
Hjernen er i bund og grund bygget op omkring ’behag og ubehag’. Vi søger det, der føles rart. Og vi undgår det, der føles svært, ubehageligt eller krævende. Det ligger dybt i os allerede fra fødslen.
- Det er derfor, at overspringshandlinger – som er en af de dårligste arbejdsvaner, vi har -er så udbredte, mener Susan Hart.
- Overspringshandlinger handler sjældent om dovenskab. De handler om, at hjernen automatisk tager den letteste vej, hvor der ikke er tidsmæssigt, følelsesmæssigt eller socialt pres.

Gode vaner handler om balance
Men heldigvis har hjernen også et andet system, som er det præfrontale område, fortæller Susan Hart.
- Det er dér, hvor vi adskiller os fra dyrene ved at være i stand at gøre noget, selvom vi ikke har lyst. Vi kan sige, ’det her gør jeg, fordi det er klogt. Det her lader jeg være med, selvom det frister.’ Det område i hjernen er civilisationens system. Det er grunden til, at vi møder på arbejde og overholder aftaler og deadlines.
Men mennesket er ikke perfekt -og heller ikke det præfrontale område i hjernen er perfekt, fortæller Susan Hart.
- Hvis det bliver for svagt, bliver vi styret af impulser. Hvis det bliver for stærkt, bliver vi rigide og overkontrollerende. Derfor handler udviklingen af gode vaner i virkeligheden om balance. Der er en fin balance mellem lyst og pligt, mellem ens egen interesse og fællesskabet og mellem frihed og ansvar.
- Vi er nødt til nogle gange at gøre noget, vi ikke har lyst til, fordi det er det rigtige at gøre. Men vi skal heller ikke leve i konstant selvkontrol, siger Susan Hart.


